Sund gulerodskage med lækker cremet topping

90182DC6-52AA-4049-A6B9-4F5C187073F7

Personligt lever jeg et liv uden hvidt sukker. I hvert fald i den grad hvor jeg kan slippe for det. Der er en del skjult sukker i maden, især når man i ny og næ spiser ude. Men…. Alt hvad der hedder kage og lignende har jeg ikke haft fornøjelsen af i rigtig mange år. Hvilket i bund og grund ikke gør mig noget. For når først man går af sukkervognen, så savner man det absolut ikke. Når det så er sagt…. Så blev jeg da mere end overrasket, da jeg her til aften fik udviklet en ny opskrift på gulerodskage. Det var min absolut ynglings kage, dengang jeg stadig gjorde mig i den slags. Hold nu op, hvor blev den god. Den kan kun anbefales. Den smager som jeg husker en gulerodskage smager. (Jeg kan dog være en smule off i min vurdering, da jeg jo er tabt en smule bag dansen her. Så tilgiv mig, hvis det viser sig, at I ikke er enige.)

Opskriften….

  • 2 bananer
  • 1 ds kikærter
  • 3 æg
  • 10 dadler
  • 1 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 4 revne gulerødder
  • 50 gr hakkede valnødder

Topping:

  • 100 gr smør
  • 200 gr flødeost
  • 6 dadler
  • 1 tsk vanillepulver
  • et skvæt citron

Blend bananer, kikærter, æg og dadler sammen med loppefrøskaller, bagepulver, kanel og vanillepulver. Riv gulerødderne fint og hak valnødderne til små stykker og bland det dernæst sammen med den blendede masse.

Kom derefter dejen i smurte muffinsforme og bag dem ved 180 C i ca 20 minutter

Lad kagerne køle af imens du kører ingredienserne til toppingen sammen i en foodprocessor. Sørg for at smøren er stuetemperatur før du blander det sammen.

Kom toppingen i en sprøjtepose eller smør den på muffinsne, når de er kølet af.

Klar til servering 🙂

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!