There’s a crack in everything…

photo-1501608066407-934369d37db1

Vi mennesker har en tendens til at være vores egne værste kritikere. Inklusiv mig selv. Vi ser ofte fejlene i de små krakeleringer i vores ansigter, som ellers er en naturlig del af tidens tegn. Vi lægger skyld på os selv for at komme til at sige det forkerte, og overanalyserer til tider de ord, vi har sagt, for at finde ud af hvordan de eventuelt har kunne gøre skade på andre eller om de har kunne bringe os selv til skamme på nogen måde. Nogen af os gør det mere end andre. Og nogen kan bruge timer af deres dag på den slags uhensigtsmæssig tankegang.

Men det er i ”fejlene”, at vi er os. Det er i krakeleringerne og afspejlingen af det liv, som vi har levet, der gør os smukke. Det er i vores skygger, at det største lys skal findes. Det der gør os unikke. Det der gør os til smukke levende væsener med ånd og med sjæl. Og det er der, hvor vi kan vokse os stærkest. Vores største styrker bliver som regel dannet på baggrund af svaghed. Accepter og elsk dig selv for hele dig. Du er kun menneske.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!