Havremælk – hvor svært kan det egentlig være??

Jeg har længe gået og leget med tanken om at eksperimentere med at lave plantemælk. For… Hvor svært kan det egentlig være?? Og svaret er: Virkelig ikke særligt svært. Og ekstremt billigt!! Tænk sig… At man har gået rundt og betalt for skidtet i dyre domme, når man kan lave det på et par minutter for et par kroner.
Og nu kom dagen, hvor jeg har tvungen tid i kalenderen til at lave alt det, som jeg normalt ikke får tid til. Sådan er det, når hele huset lægger sig med en omgang af noget udefinerbart. Hele den tæt pakkede kalender er ryddet, og pludselig har man tid til at være kreativ. Voilà… Havremælk!
Opskriften…
1 ½ d. økologiske havregryn
1 liter vand
en lille smule salt
Blend de tre simple ingredienser til en ensformig masse. Lad det stå at hvile i fem minutters tid og si så væsken igennem en sigte.
Og så har du sig en lækker og billig havremælk, som er god til at bruge i alt fra madlavning, kakaomælk og til smoothies.
Enjoy 🙂
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar