Et liv uden sukker… Shit?!

photo-1562245376-3f9dae9f0e73

Jeg har for godt og vel 15 år siden taget et drastisk valg i mit liv. Jeg gik fra at leve et liv på 30 smøger om dagen, 3 liter sodavand og så junk food og masser af slik, til at leve et liv uden sukker (og smøger selvfølgelig). Men til gengæld til et liv fyldt med grøntsager, frugt og alverdens spændende og sunde fødevarer. Og masser af energi. Og ærligt talt…. Så savner jeg ikke sukkeret så meget som et sekund.

Der er tit folk, der spørger mig, hvordan jeg dog kan leve et liv uden at spise sukker. Hvordan klarer jeg mig dog? For der er mange, som gerne vil prøve det selv, oplever jeg. Så hvis jeg skal give en idé om det… Jeg sørger for at leve sundt og spise andre ting, som kan gøre mig glad og give mig de der små nydelser og hygge i ny og næ. Jeg elsker chips for eksempel. Og brød! Ost og pølse. For mig bliver den slags til en form for slik. Og så sørger jeg for at eksperimentere med fødevarerne. Så jeg stadig får noget, der smager himmelsk. Men som er deciderede fødevarer med næringsstoffer og ikke bare tomme kulhydrater. Se bort fra chipsene her, tak :). Den værste tid er de tre første dage. Kommer man igennem dem, så er man som regel ude på den anden side. Så planlæg de dage på forhånd, så du ikke sulter, hvis du skulle få lyst til at hoppe ud i det.

Den eneste bagside af medaljen, som jeg vil gøre opmærksom på (for jeg blev selv meget overrasket over det), er at jeg ofte oplever at blive sat på mål for mit valg. For jeg stikker uden for normalen, når jeg sidder til kagebord eller der er festlige højtideligheder af forskellig art. For der er dækket op til mig. Og jeg siger nej tak. Det er folk ikke altid vant til. Faktisk oplever jeg, at dengang jeg havde en livsstil, hvor jeg røg og levede enormt usundt, tilbage i mine teenageår og starten af mine tyvere, egentlig blev taget bedre imod i nogle tilfælde. Jeg bliver mødt med alt fra dyb fascination, til respekt, til nysgerrighed, til misundelse og helt hen til snerten af foragt. For det er helt sikkert, at jeg ofte får ramt noget i andre med mit valg. Det er bare ikke altid til at vide, hvad det er.

Men jeg klarer mig helt fint, tak. Bare for at svare på det tidligere spørgsmål. Faktisk bedre end nogensinde. Det er så finurligt, at når først den indledende sukkertrang er væk, og du sørger for at holde dit blodsukker bare en anelse stabilt… Så får du faktisk slet ikke lyst til sukker mere. Din krop og din hjerne beder dig simpelthen ikke om det mere. Hvilket i sig selv giver en enorm portion af frihed i dit liv.

Jeg ved, at det for de fleste lyder en smule utopisk. At det aldrig er noget, som vil kunne ske for dig (det her med at blive så højhellig, at du fraholder dig sukkerets nydelse). Sådan havde jeg det også. Men nogen gange skal man ind i orkanens øje for at finde et øjebliks ro og stilhed til at kunne mærke sig selv. Det er altid svært at se skoven, når man står med snuden op ad det enkelte træ. Altså… Det skal prøves før man kan se det.

Og alt er muligt… Vi skal bare i den rigtige retning først. Det handler først og fremmest om at blive bevidst. Om at blive bevidst om egne mønstre og de signaler, som din krop giver dig. Lækkersult er altid baseret på sult. Så når vi først kommer helt derud at lækkersulten melder sig, så er det fordi, at vi har ignoreret det, som vores krop har forsøgt at fortælle os. At den er sulten. Og det går stærkt. Jeg ved det. Så det handler om at sætte farten ned. Blive bevidst opmærksom på selv de små detaljer. Spiser du på fysiologiske signaler? Spiser du på dine følelser? Hvilken type er du? Og hvad sker der i lige præcis det øjeblik? Og hvad skete der op til? Bevidst nærvær i ens liv gør det nemmere.

Hvis du er interesseret i at prøve kræfter med en så “drastisk” livsstilsændring, så handler det om at hoppe ud i det, og så træne det undervejs. Brug mindfulness, skriveøvelser, yoga, en logbog, støtte fra en terapeut. Hvad end der kan få din bevidsthed ned i kroppen. Og samtidig om at sørge for at din basiskost er i orden. Det kræver altid et godt fundament. Det er starten. Og så husk dit blodsukker!

Jeg tror på dig! Hvis jeg kunne, så kan alle.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!